Resin Garden

Velkommen til Resin Garden! Forum for moderne asiatiske dukker.
 
IndeksIndeks  FAQFAQ  SøgSøg  TilmeldTilmeld  Login  

Share | 
 

 Life and love of Jerome 12: Et Juleeventyr

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
ForfatterBesked
Medusa

avatar

Antal indlæg : 94
Age : 49
Geografisk sted : Fyn
Registration date : 10/06/11

IndlægEmne: Life and love of Jerome 12: Et Juleeventyr   Ons dec 21, 2011 10:15 am

Et Juleeventyr


Vi sad ved morgenbordet og talte, da Noah sagde:
– Åh, jeg glæder mig sådan til jul.


– Hm. Den betyder ikke rigtig noget for mig, svarede jeg.


Jeg så Noah bøje nakken, men var ikke klar over, hvor skuffet han var, før jeg kom tilbage fra toilettet.


– Går du?
– Ja, jeg trænger til at komme ud.
– Vil du have selskab?


– Nej tak, jeg vil gerne være alene lidt.

Det var først dér, det op for mig, hvor skuffet han var blevet.


Jeg følte mig skyldig og gik ind i soveværelset for at læse. Måske kunne jeg glemme min dårlige samvittighed.


Men efter en halv time faldt jeg i søvn.
Drømmen var meget virkelig. Det særeste var, at jeg kunne høre Noahs tanker.


– Hvor er jeg? Det er så mørkt herinde. Jeg kan ikke trække vejret.


– Åh, jeg rejser endnu.


– Jeg hader denne her rejseboks. Bare jeg er snart i Danmark.


– Forhåbentlig kommer jeg til en god familie. Søde mennesker, der vil lære mig deres kultur og skikke. Og hvis jeg er rigtig heldig, er der måske en ligesom mig.

Da jeg vågnede bankede mit hjerte helt oppe i halsen.
Jeg havde følt Noahs frygt så tydeligt.
Det var en drøm om dengang, han rejste til Danmark, men hvordan havde jeg fået adgang til hans tanker?


Nå, det havde jeg heller ikke. Det var bare en drøm.


Jeg faldt i søvn igen.


– Jerome?
– Jeroooome?


– Hvad? Hvem er du?


– Jeg er Nutiden. Hvor er din kæreste?
– Hvad mener du med Nutiden?


– Jeg kan se din kæreste ved vandet. Det ser ud som om han er ked af det. Var det dig, der gjorde ham ked af det, Jerome?
– Nej! Jeg mener, ikke med vilje. Og desuden er du bare en drøm.


– Åh ja, måske er jeg. Og måske er jeg ikke.
Hør, Jerome. Tror du virkelig, du er klar til at dele dit liv med nogen?
At elske er også at give efter for noget, du måske ikke finder interessant.
Når du elsker, er du nødt til at give lidt af dig selv.
– Hey, det vil jeg også, men ...

Men den hvide engel var væk. Jeg prøvede at åbne mine øjne, men opdagede, at de allerede var åbne.
Dette var den mest uhyggelige, levende drøm, jeg nogensinde havde haft.


Mit hoved gjorde ondt.
Hvor var Noah egentlig? Jeg var begyndt at blive nervøs, men ikke nok, tilsyneladende, for jeg faldt i søvn igen.


– Jerome, Den Uvidende, er det dig?


– Hvem er du, hvad vil du?
– Jeg er Fremtiden, dit ignorante fjols. Hvad har du gjort ved din kæreste?
– Hvad mener du? Jeg har ikke gjort noget!
– Præcis! Hvorfor har du ikke givet ham den trøst og opmærksomhed, han har brug for. Se nu, hvad der er blevet af ham.


– NOAH! Hvad sker der?
– Jeg tror, han har besluttet at forlade dig, Jerome. Forlade alle. Han valgte jo ikke selv, hvem han skulle bo hos, ved du.


– Men hvis du er Fremtiden, så sker dette ikke nu?
– Nej, eller måske. Jeg ved det ikke. Det kan være om ti minutter.
– Åh, lad ham ikke gøre noget dumt. Hjælp, kære ånd af Fremtiden eller hvad du nu er.


– Jeg kan ikke ændre noget. Den eneste, der kan ændre, hvad du har gjort, er dig.
– Men det er jo ikke sådan, at jeg ikke vil fejre jul sammen med ham.
– Det tror jeg, du glemte at fortælle ham.
– Åh stakkels Noah. Jeg vil gøre alt, for at få ham hjem.
– Det vil jeg overlade til dig. Mit bedste skøn er, at du har omkring to timer til at gøre det godt igen.


Jeg gispede efter luft. Satte mig op i sengen, forvirret og bange.
Disse forfærdelige drømme.


Men ...

Jeg vidste, jeg havde travlt, så jeg bad M om hjælp.

---

To timer senere.


– Noah, gudskelov du er her. Er du okay?
– Ja, hvorfor skulle jeg ikke være det?
– Jeg ... det ved jeg ikke, jeg blev lidt nervøs.


– Den halskæde ... hvor har du fået den?
– Jeg købte den på et marked på vej tilbage. Hvorfor?
– Åh, ikke noget.


– Kom. Jeg har en overraskelse til dig.


– Åh Jerome. Hvor er det flot. Har du gjort alt det for mig?
– Ja, jeg gjorde det for dig. Fordi du fortjener det og fordi jeg elsker dig.


– Glædelig jul, Noah.
– I lige måde, Jerome.


Sidst rettet af Medusa Fre dec 30, 2011 5:49 am, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://bjdollhouse.wordpress.com
Nerdystreak

avatar

Antal indlæg : 946
Age : 36
Geografisk sted : København
Registration date : 28/12/08

IndlægEmne: Re: Life and love of Jerome 12: Et Juleeventyr   Ons dec 21, 2011 9:28 pm

Nej, hvor fint. Det er en dejlig ambitiøs og gennemarbejdet historie med et godt flow - og et sjovt take på klassikeren! Smile Det må have taget lang tid at ordne rekvisitter og "ånderne". Stor applaus herfra!

Rigtig glædelig jul til dig og drengene! Smile
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Medusa

avatar

Antal indlæg : 94
Age : 49
Geografisk sted : Fyn
Registration date : 10/06/11

IndlægEmne: Re: Life and love of Jerome 12: Et Juleeventyr   Ons dec 21, 2011 11:25 pm

Hej Mary
Tusind tak. Jeg fik ideen for flere måneder siden.
Sandheden er, at jeg var tæt på at gå helt kold på processen.
Ud over at lave en sort kappe, en hvid kappe, en maske, vinger, en midlertidig face-up, en miniadventskrans og skaffe miniæbler, har jeg vel taget mellem 400 og 500 billeder, og alligevel var der et par steder, hvor der manglede det helt rigtige billede.
Nogle gange gør man så meget for at få tingene til at se helt perfekte ud, og så bruger man billedet en gang, eller lægger så meget effekt på det, at detaljerne udviskes. Billederne med Noah ved vandet var de nemmeste.
Men det var sjovt alligevel. Og det hele værd, bare der er én der synes det er ok.
Nu tror jeg drengene holder juleferie, i hvert fald til og med juleaften :-)

God jul til dig og alle andre derude santa
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://bjdollhouse.wordpress.com
Akatsuki

avatar

Antal indlæg : 813
Age : 28
Geografisk sted : Djursland
Registration date : 29/12/08

IndlægEmne: Re: Life and love of Jerome 12: Et Juleeventyr   Ons dec 21, 2011 11:56 pm

Jeg synes, det er en sød lille historie, og en sjov ide at bruge en klassiker på. Endnu engang er det en velskreven historie, og man kan se ud fra billederne og opsætningen, at der er brugt virkelig meget tid på det. Bliv endelig ved!
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://fushitebjd.blogspot.dk/
Nerdystreak

avatar

Antal indlæg : 946
Age : 36
Geografisk sted : København
Registration date : 28/12/08

IndlægEmne: Re: Life and love of Jerome 12: Et Juleeventyr   Tors dec 22, 2011 12:37 am

Medusa>> Åh ja, jeg ender også altid med en bunke billeder, selvom jeg kun skal bruge nogle få. Og alle de der detaljer ... Jeg har præsteret at opsamle støv i min egen stues hjørner for at lægge det på gulvet på et dukkeværelse til en fotohistorie og en masse andre ting i den dur. XD Så jeg kan levende forestille mig, hvor meget arbejde der ligger i kostumer og rekvisitter og redigering i den her!
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Medusa

avatar

Antal indlæg : 94
Age : 49
Geografisk sted : Fyn
Registration date : 10/06/11

IndlægEmne: Re: Life and love of Jerome 12: Et Juleeventyr   Fre dec 23, 2011 9:22 pm

Mary
:-D *LOL*
Åh ja, hvad man ikke gør af besyndelige ting. Der er nogle gode historier i det emne alene :-)
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://bjdollhouse.wordpress.com
Twinny.

avatar

Antal indlæg : 139
Age : 18
Geografisk sted : Møn
Registration date : 05/06/10

IndlægEmne: Re: Life and love of Jerome 12: Et Juleeventyr   Man dec 26, 2011 10:23 am

Aw, en kær historie<3
Selvom den var lidt spooky!:3
Elsker alle de der drømme om fremtiden,Wink
& må man spørge hvordan du har lavet der hvor Noah står midt ude i vandet?Smile
Dejlige klare billeder, håber de fik en god jul:)
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Isabella

avatar

Antal indlæg : 525
Age : 27
Geografisk sted : Vordingborg, Sydsjælland
Registration date : 05/01/09

IndlægEmne: Re: Life and love of Jerome 12: Et Juleeventyr   Ons dec 28, 2011 4:29 am

nååeee! et total godt sødt og spændende jule eventyr Very Happy
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://Dragon-Circle.probroads.com
Medusa

avatar

Antal indlæg : 94
Age : 49
Geografisk sted : Fyn
Registration date : 10/06/11

IndlægEmne: Re: Life and love of Jerome 12: Et Juleeventyr   Fre dec 30, 2011 5:54 am

Tak alle sammen.
Herligt I kan lide den.

Twinny:
Jeg har brugt to billeder. Et af vandet og et af Noah, hvor han står op.
Så har jeg, i Photoshop, 'skåret' Noah over og gjort den nederste del, den med benene, halvt gennemsigtig, så man kan se vandet igennem benene. Derfor ser det ud som om han står i vandet.
Der er selvfølgelig også lagt kontrast på så vandet er mørkere og der hvor himmelen var, kom der pludselig kranier. Men det er småting.
Jeg overvejede at sætte Noah ud i vandet, men så tænkte jeg på hvor besværligt det var, at han bagefter skulle skilles ad for at elastikken kunne tørre, så derfor blev det et manipuleret billede.
Glædelig bagjul og godt nytår herfra.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil http://bjdollhouse.wordpress.com
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Life and love of Jerome 12: Et Juleeventyr   

Tilbage til toppen Go down
 
Life and love of Jerome 12: Et Juleeventyr
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 1 af 1
 Similar topics
-
» Life and love of Jerome 06
» Life and love of Jerome 03
» Life and love of Jerome 08
» Life and love of Jerome 11
» What's love ?

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Resin Garden :: Galleri :: Billedhistorier-
Gå til: