Mere end du nogensinde vil forstå. + BONUS [DOD DOC Twing-key, DOD DOI Luke]

Åh jeg er sååååådan en produktiv lille, øh, dims. Giv mig en godbid.
Anyway, her er endnu en story. Det er på en måde en fortsættelse af denne; Du forstår ingenting.

Prfff, hnf hnf. Nå ja, men kommentare er højt elsket ^__^ <3 Og kritik er også velkommen.

---


Alice: "J-jeg undskylder for det i går... Uhm, kan du tilgive mig?" tårer i øjnene. "Jeg kaldte dig endda en tumpe og det hele..."
Fortælleren: Alice er ved at give en tårerfyldt undskyldning til Regi efter episoden i går.
Reginald: "... Alice."


Reginald: "Selvfølgelig tilgiver jeg dig. Jeg elsker dig jo, din lille hidsigprop~"
Alice: "Eh?!"


Alice: Stammer nervøst. "R-Regi, hv-hv-hvad mener du m-med det?!"
Alice tænker: "Læner han nu ind til et kys?! Jeg ved jo slet ikke hvordan man gør!"


KRAM~ <3
Reginald: "Du er som en datter for mig, Alice..." omfavner Alice.
Alice: "..."


Reginald: "Jeg elsker dig."
Alice tænker: "Tumpe. Jeg elsker også dig... Mere end du nogensinde vil forstå."


---

Jeg har skrevet et digt til Regi, i anledning af disse episoder...

Ahem...

"Regi, oh Regi.
Through your what's-the-color eyes,
I can see your sorrow.
I don't know what rhymes with 'eyes', perhaps skies,
but hey, that cool hat, can I borrow?
I just ate a pie filled with vanilla cream,
and for dessert, a K-pop star.
As dense as you may seem,
you truly are."

Ret dybt digt, ikke sandt? Jeg kan godt lide hvordan jeg virkelig kom til sagens kerne! (At Regi er knapt så skarp som de andre knive i skuffen, altså.)
Jeg burde nærmest blive poet og tjene millioner på det shizz dér, yo.

...

ÅÅÅÅÅH EN BONUUUUSSSSS! JUBIJUBIJUBI!

---


Fortælleren: Senere finder vi Regi og Alice, der ligger på sengen sammen og snakker.
Alice: "Regi?" dingler med benene.
Reginald: "Eh?"


Alice: "Hvor gammel er du egentlig, Regi?"


Regi: "Øøh... Gammel. Hvorfor?"
Alice: "Ikke for noget... Men helt præcis, hvor gammel?"


Alice: Sætter sig op på sengen.
Reginald: "Der omkring de 18, hvis man tilføjer 10 år mere..." ligger hånden på sin mave.
Alice: "..."

---

Oh me and my fabulous jokes that never fail to amuse the people around me.
(Undertekster: Åh jeg og mine fantastiske jokes der aldrig slår fejl i at underholde folk omkring mig.)

Folk omkring mig: ... *Stilhed*
Panda: Aww c'mon! ... Nå ja, men i det mindste kan græshopperne da lide mine jokes... Ikke sandt, græshopper?
Græshopper: ... *Stilhed*
Panda: -___- ... Fint. *MumleDummeInsekterMumle*

Har I forøvrigt lagt mærke til, at jeg har klippet Alices hår? Nu filtre det ikke så meget mere <3

Naaawh~

Så sød historie, og Alice er bare så kær, man kan jo slet ikke stå for hende, og hendes lille "Lille-pige-kærligheds-crush" ^__^

awesome bonus XD

Aww <3 Jeg er vild med Alice, hun er bare så dejlig og lille-piget at det får mit hjerte til at banke (Mit pædagoghjerte, pervs!)
Jeg får næsten ond af Regi, men heldigvis lader det ikke til at han lider så meget Og dit digt, jamen du er jo den fødte digter!

*kaster en godbid*

Stadig elsker jeg dine historier.

denne her var ganske sød og fik mig til at smile hele vejen igennem.